Om mig

Lær mig at kende og læs om de mål der driver mig.

Målet i sig selv er ikke at foreningerne skal have flere systemer – men at de får de løsninger der passer til dem.

Hvem er jeg

Jesper Hvid

Software ingeniør

Mit navn er Jesper, og jeg har over 10 års erfaring med software.

Jeg elsker foreningslivet og har selv taget rejsen fra medlem til instruktør, udvalgsmedlem og formand.

I mit professionelle virke har jeg arbejdet med systemer som sikrede bedre drift af virksomheder, og det har givet mig ideen til at udvikle et økosystem til frivillige foreninger. Hvorfor skal vi ikke også have de samme muligheder?

Historien

Hvordan startede det?

Ideen startede i min egen forening. Nogle af processerne med kommunikation og vidensdeling var blevet tunge efterhånden som både foreningen og ambitionerne voksede. Derfor kiggede vi efter nye IT systemer og gerne nogle der kunne håndtere at blive udviklet på, efterhånden som vi blev mere modne

Valget faldt på Microsoft 365, og så gik jeg ellers i gang med at opbygge foreningen digitalt. Gamle dropbox’e og drev blev migreret og der blev sat kommunikations-kanaler op.

Da vi så var “flyttet” og på samme niveau som før, gik udviklingen ellers i gang. Gamle opgavelister blev til databaser og der blev lavet systemer og processer som i erhvervslivet. Filosofien var hele tiden at det hele skulle bindes sammen i ét samlet system, som alle vores frivillige kunne tilgå.

Løsningerne der gør hverdagen nemmere for frivillige og foreninger

De frivillige er en af grundstenene i foreningerne. Derfor skal foreningens systemer også passe til frivillige

Så få logins som muligt

Der findes mange gode systemer og apps der ude, så hvorfor bygge mere?
Min indgangsvinkel har været at de frivillige skal have så få systemer som muligt (måske bare ét), som de er trygge ved og nemt kan tilgå.

Alt samlet ét sted

Omdrejningspunktet er Teams og SharePoint. Én app de frivillige skal forholde sig til og én app hvor de kan finde al den information de har behov for.

Integreret med kendte systemer

Min mål er ikke at erstatte de gode løsninger der er på markedet – men at bringe dem sammen ét sted. Hvis I allerede har et medlemssystem I er glade for, så lad os i stedet integrere det i jeres Microsoft 365 løsning, så i får det meste ud af det.

Start jeres rejse mod en mere digital forening i dag.

Tag kontakt til mig i dag, og tag en snak med mig om hvordan jeg kan være med til at kickstarte jeres digitale rejse. Det er gratis og helt uforpligtende og jeg vil hellere end gerne spare med jer om jeres digitale udfordringer.